Timeless

4 ud af 5 tidsmaskiner

Konceptet er som snydt ud af næsen på de historier af Poul Anderson og Fritz Leiber, hvor én fraktion forsøger at ændre historiens gang, og en anden prøver at forhindre det. Det kommer der både sjov og spænding ud af, men det, jeg bedst kan lide ved Timeless i modsætning til andre tidsrejseserier, er, at det sommetider rent faktisk lykkes fjenden at ændre historiens gang, uden at nogen overhovedet bemærker det. Således bliver eksempelvis JFK i et afsnit myrdet i Austin i stedet for Dallas.

Men ellers består underholdningen mest i besøg til kendte begivenheder: Hindenburgs forlis, mordet på Lincoln og så videre. Det er alt sammen vildt underholdende, og selv om det kun blev til to sæsoner plus en påklistret to-episoders slutning, som prøver at samle trådene (med eftertryk på “prøver”), er den bestemt værd at se. Husk popcornene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *