Mary, Queen of Scots

3 ud af 5 huggeblokke

Sæbeopera forklædt som periodedrama og politisk thriller med masser af blod, intriger, flotte kostumer og frisurer og den purunge Saoirse Ronan som den midaldrende Mary Stuart og den lidt ældre, men også alt for unge og barbiesmukke Margot Robbie som den aldrende Elizabeth I, dog gjort grimmere med en krum kitnæse, men man har af uforklarlige grunde droppet de brune kontaktlinser og beholdt Robbies babyblå øjne. Derudover er begge dronninger forsynet med en stab af etnisk blandede hoffolk, heriblandt både asiater, mulatter og kulsorte negre. Så vidt den historiske troværdighed.

Fortællingen handler om Marys tumultariske tilværelse, og Elizabeth kunne sådan set godt være klippet helt ud, for de to rødhårede kusiner mødte aldrig hinanden, selv om filmen skildrer et hemmeligt møde imellem dem maskeret som l’Oréal-reklame. Begge divaer spiller glimrende, især Ronan, men de slås med et plot, der fremstår som et usammenhængende og dårligt rimpet kludetæppe. Den obligatoriske halshugning serveres både i starten og slutningen, så man får lidt ekstra for pengene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *