2 ud af 5 labyrintiske huler
Stephen Kings popularitet er ikke ufortjent. Hans person- og miljøskildringer er uforlignelige, og det er altid en stor fornøjelse at læse hans romaner og noveller. Til gengæld er han ikke særlig god til at komponere et plot, formentlig fordi han bare betragter det som et skelet, der skal bære alt det andet. Skidt med, hvordan historien ender; det er rejsen, ikke målet, der tæller.
Af samme grund er hans historier svære at filmatisere, og derfor mislykkes det tit. Således også med HBO-serien “The Outsider”, der begynder fantastisk godt med fortællingen om en baseballtræner, der tiltales for at have voldtaget og myrdet en dreng. Hans fingerafryk er overalt på gerningsstedet, og flere vidner har set ham, men han har et skudsikkert alibi, der placerer ham mange kilometer væk på gerningstidspunktet. Hvad i hele hule helvede sker der? Det er meget spændende.
Men det, der (måske) virker i bogen, som jeg ikke har læst, virker ikke i tv-serien. Det hele falder til jorden, da historien efter de første 3-4 vellykkede afsnit trækkes i ulideligt langdrag for at ende med verdens mest utroværdige slutning. Jeg købte den i hvert fald ikke. Jeg skal ikke spøjle historien med for mange detaljer, men vi kommer som så ofte hos King ud på overtroens overdrev, og det fungerer simpelthen ikke.
Far er skuffet.
