3 ud af 5 elektroniske håndjern
Vores yndlingspsykopat har igen skiftet identitet og er flyttet til Los Angeles, men nissen er flyttet med, og der blændes op for en kringlet og labyrintisk historie, der er alt, alt for langt ude i hampen. Når man er nødt til at sende hovedpersonen på LSD-trip for at få utroværdighederne til at glide ned, og figurerne hopper in and out of character hele tiden, er det svært at føle sig lige så godt underholdt som med den fremragende første sæson. Men der bliver da bundet en sløjfe på historien, og en ny cliffhanger serveres de sidste sekunder. Man så må håbe, de gør sig mere umage med Sæson 3.
