5 ud af 5 skiftenøgler
Jeg vidste godt, at James Mangold er en god instruktør. Jeg var meget glad for hans seneste to film, “The Wolverine” og “Logan”, men på den anden side var det også ham, der lavede den småkiksede Tom Cruise-film “Knight and Day”. Jeg er heller ikke til motorsport (eller sport i det hele taget), selv om jeg godt kunne lide Ron Howards “Rush” for et par år siden, så det var ikke med de store forventninger, jeg gik i gang med “Ford v Ferrari”, som jeg formentlig aldrig var kommet til at opleve, hvis den ikke var blevet nomineret til en Oscar.
Men wow! Det viser sig at være en af de bedste film, jeg længe har set. Perfekt manuskript, perfekt cast, perfekt klipning, perfekt scenografi, perfekt cgi, perfekt fucking everything. Filmen, som er en biopic, handler om ven- og makkerskabet mellem to personer, jeg har aldrig har hørt om, bildesigneren
(Matt Damon)
og racerkøreren Ken Miles (Christian Bale), og deres forberedelse til og deltagelse i Le Mans 1966. Begge præsterer aldeles fremragende, og resten af holdet spiller også røven ud af bukserne. Skal jeg fremhæve nogen, må det være Tracy Letts, som vi før har set som sur stodder i bl.a. tv-serien “Homeland”, en rolle han er rigtig god til, her som Henry Ford II, og Caitriona Balfe, kendt fra tv-serien “Outlander”, som Miles’ hustru.
Se den! Den er overraskende vellykket, og nu er den faktisk min oscarfavorit i stedet for 1917, selv om det er som at sammenligne æbler og bananer.
