1917

5 ud af 5 snubletråde

April 1917. To unge soldater sendes af sted gennem fjendeland med en vigtig ordre til et regiment: “Angrib ikke. Det er en fælde.” Og så går det over stok og sten i et hæsblæsende, forceret og til tider klaustrobisk forfølgelsesløb. Vi spæner med lige bag ved dem, for filmen er ét langt klip eller i hvert fald lavet, så det ser sådan ud. Og kun afbrudt af en enkelt pause i midten foregår det hele i realtid. Tricket virker og intensiverer oplevelsen, der er orkestreret og koreograferet ned til mindste detalje. Det er næsten som at være der. Stor og imponerende oplevelse.

Der er lagt op til Oscars og Baftas på stribe til både filmen, instruktøren Sam Mendes og i hvert fald fotografen Roger Deakins. Men også Thomas Newmans musik kunne vinde en pris eller to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *