Offer 2117 (kriminalroman af Jussi Adler-Olsen)

3 ud af 5 minerede kørestole

Jussis bøger er lidt svære at genredefinere, men de er generelt en blanding af police procedure og howcatchem (den type, hvor man fra begyndelsen ved, hvem morderen er). Højdepunkterne i Jussis forfatterskab var efter min mening “Flaskepost fra P” og “Journal 64″, hvorefter metaltrætheden satte ind med “Marco-effekten” (Jeg har selv indsat bindestreg, når forlaget nu ikke kan finde ud af det), “Den grænseløse” og “Selfies”. Med “Offer 2117″ bliver der dog omsider lagt nyt brænde på fanbålet med Assads baggrundshistorie, som er noget anderledes end forventet. Jeg troede faktisk, den mystiske araber var tidligere Saddam-torturbøddel, men nej … og så siger jeg ikke mere.

Selv om det vrimler med forbrydere, er bogen alligevel ikke en rigtig krimi, men snarere en agentroman, da det er internationale terrorister, der jages, og vi ved lige fra starten, hvem de er. Som et plaster på såret har forfatteren dog indlagt en sidehistorie med en af sine sædvanlige skabelonpsykopater, denne gang en 22-årig gamer, som pønser på at halshugge sine forældre. Sidespringet virker påklistret og irrelevant, selv om der forsøges skabt en sammenhæng via tallet 2117, men det er godt nok temmelig søgt. Hovedhistorien derimod er elementært spændende, dog uden mysterier eller overraskende twists af nogen art.

Jussi skriver pletvis godt, men han har nogle rædsomme sproglige unoder som for eksempel at bruge “sådanne” i stedet for “den slags” (”Sådanne mennesker kan man ikke stole på.”) Det er der altså ingen, der siger i dag. Det myldrer også med fjollede chandlerismer og metaforiske inkvitter, og han bruger udtryk som “åbne op” og “lykkes med”, hvilket trækker mindst ½ point ned i min bedømmelse. Forfatteren trænger kort sagt til en kyndig redaktør, der kan befri os for sproglige kimærer som “Huset hørte til et af de mest mondæne i kvarteret” men både forlaget og deres guldgås tror åbenbart, han kan gå på vandet. De har i deres bestsellerrus heller ikke fundet ud af, at Politigården ikke længere huser Københavns drabsafdeling, som i 2013 flyttede ud på Teglholmen sammen med alle de andre efterforskningsenheder. På Gården sidder der i dag kun administrativt personale tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *