The Widow

4 ud af 5 fatale flystyrt

God thrillerminiserie (8 afsnit), der på trods af et stille og roligt tempo formår at opretholde en høj grad af suspense. Georgia, der mistede sin mand tre år tidligere i et flystyrt i Congo, ser i en nyhedsudsendelse en person, der kunne være ham, og af sted går det så til et af verdens farligste brændpunkter. Mere siger jeg ikke, ud over at det er en god, solid historie med gedigne overraskelser og troværdige personer formidlet af dygtige skuespillere som Kate Beckinsale, Charles Dance,  islandske Ólafur Darri Ólafsson og et vidunderligt naturtalent af en ung debutant, Shalom Nyandiko, som vi garanteret kommer til at se mere til

. Der er undervejs et par plotkameler, som kun med nød og næppe glider ned, men ned kommer de, og veltilrettelagte cliffhangere sender én halsende videre til næste afsnit. Endnu en seværdig produktion fra Amazon Prime.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *