Treasure Island

4 ud af 5 sorte pletter

“Skatteøen” var sammen med “Toms eventyr”, “Kaptajnen på 15 år” og “Greven af Monte-Cristo” en af min barndoms mest elskede bøger, men ingen af filmatiseringerne faldt i min smag før denne fra 1990, som jeg havde den store fornøjelse af oversætte til biografen dengang. Jeg har lige genset den, og den holder hundrede procent. Min yndlingspsykopat John Silver er i gode hænder hos Charlton Heston, og den purunge Christian Bale er perfekt som protagonisten og katalysatoren Jim Hawkins, godt sekunderet af Oliver Reed (Billy Bones), Christopher Lee (Blind Pew) og Julian Glover (Dr. Trelawney). Også den senere så kendte Pete Postlethwaite (Kobayashi fra “The Usual Suspects”) medvirker som en af piraterne. Har man set den glimrende sørøverserie “Black Sails”, som er forhistorien, bør man bestemt opleve denne film.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *