Our Kind of Traitor

2½ ud af 5 langhårede oligarker

En civilist kommer i klemme mellem MI6 og en grum modstander, der kan være KGB, PLO eller måske en international våbenhandler. Vi har set opskriften mange gange før, og her er modstanderen så den russiske mafia, og skuespillerinden fra “The Little Drummer Girl”, forlæggeren fra “The Russia House” og portieren fra “The Night Manager” er skiftet ud med en litteraturprofessor, spillet af en ikke særlig overbevisende Ewan McGregor. Historien er med andre ord gammel vin på nye flasker, og John Le Carré kommer formentlig aldrig til at skrive en original historie igen, så guderne må vide, hvorfor han bliver ved og ved og ved i stedet for at nyde sit otium. Men selv om vi er på klicheernes holdeplads, er jeg nødt til at fremhæve Stellan Skarsgårds præstation som afhoppende russer. Den mand kan åbenbart spille alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *