Chernobyl

5 ud af 5 nedsmeltede reaktorer

Den utrolige historie bag atomkatastrofen i Ukraine i 1986 og regeringens forsøg på at skjule omfanget afdækkes i detaljer i denne fremragende miniserie fra HBO med Jared Harris, Emily Watson og Stellan Skarsgård i de bærende roller. Skal jeg brokke mig over noget som helst, er det scenografien, der får det daværende Sovjetunionen til at ligne et landsdækkende, dysfunktionelt slumkvarter, men jeg er desværre bange for, at det faktisk ikke er helt ved siden af. Rum- og våbenkapløbet havde undermineret økonomien, og kun fire år efter brød hele systemet sammen. Ifølge Gorbatjov himself (spillet af svensk-danske David Dencik) var Tjernobylkatastrofen medvirkende til at fremskynde sovjetstatens undergang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *