Death Wish

3 ud af 5 skaldede hævnere

Hævn er en ret, der bør nydes kold, men her serveres den med varmt bly i genindspilningen af “En mand ser rødt”, der ligesom originalen med Charles Bronson er fremragende propaganda for den amerikanske våbenlobby og uindskrænket selvtægt. Paul Kersey spilles denne gang af den aldrende Bruce Willis, og nu er han ikke arkitekt, men kirurg, hvilket giver filmen det ekstra raffinement, at han kommer på nært hold af både banditternes skudofre og de slyngler, han selv pløkker ned. Det ville have klædt instruktøren Eli Roth at caste en farvet hovedperson, så filmen ikke kom til at handle om en rig hvid mand, der går på hævntogt mod fattige brune og sorte medborgere, mens politiet ser den anden vej. Men hvis man ikke begynder at tænke over, hvad det er, man sidder og jubler over, er det glimrende underholdning.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *