Troy: Fall of a City

4 ud af 5 trojanske heste

For fremtiden vil jeg ikke længere lade mig vejlede af Imdb’s brugere, der har givet denne miniserie fornærmelige 3.4 point ud af 10, hvilket er helt hen i vejret. Det er naturligvis ikke nogen garanti for succes, at den er produceret af BBC med gode skuespillere som Frances O’Connor og David Threlfall i bærende roller, men den nedadvendte brugertommel er altså gået viral på Imdb, selv om de indsigtsfulde kritikere på Rotten Tomatoes faktisk er oppe på 67 %. Der er intet at udsætte på manus, udførelse og teknik, så den eneste forklaring, jeg kan komme på, er, at racistsegmentet stejler over, at en del af ensemblet er negre. Nå, og hvad så? De spiller lige så godt som hvide, og det her er ikke en historisk, men mytologisk fortælling med amazoner og guder. Det generer i hvert fald ikke mig nær så meget som en blond hollywoodjesus med blå øjne. DF-vælgerne må så bare slå over på Morten Korch.

Denne miniserie er faktisk meget bedre end Wolfgang Petersens farveladeudgave, og den sorte Achilleus slår Brad Pitt med adskillige længder. Der er digtet lidt om på Iliaden hist og her, men det hele er stort set med, inklusive ofringen af Ifigenia. Alt fungerer faktisk fint. Jeg håber, de følger op med Odysseen og/eller Elektra og andet græsk guf. Også gerne Æneiden! Det her er uvurderligt oldævl for historieløse unge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *