The Terror

4½ ud af 5 nihalede katte

The Thing møder Mytteriet på Bounty i denne usædvanlige miniserie på 10 afsnit, der følger en britisk ekspedition, som leder efter Nordvestpassagen sidst i 1840′erne. De to skibe, Erebus og Terror, fryser fast i isen, mismodet sætter ind, og sammenholdet begynder at gå i opløsning i takt med, at provianten slipper op, gummerne begynder at bløde, og et gådefuldt væsen, der synes at komme fra en anden verden, går i gang med at slå den stadig mere desperate besætning ihjel. Jared Harris, Ciarán Hinds og Tobias Menzies er hovedkræfterne, og serien, der bygger på Dan Simmons’ roman af samme navn, er produceret af Ridley Scott. Skal jeg sige noget som helst negativt om denne fantastiske fabel om kroppe og sjæle i opløsning, er det, at den først rigtig kommer i omdrejninger fire afsnit inde, så det gælder altså om at holde ud, men så får man til gengæld også fuld valuta og vaskeægte gys og rædsel for pengene. Nok den mest begavede splatterserie, jeg endnu har set.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *