Begravede hemmeligheder. Krimi af Linwood Barclay

2½ ud af 5 illegale indvandrere.

Lettere kedeligt og alt for gennemskueligt plot, der ikke bliver bedre af den rodede, husmandsagtige fortællestil, der ubegrundet veksler mellem første og tredje person. Hørte den som sjusket oplæst lydbog med udtalefejl hist og her og blev ret så pikeret over at opdage, at det kun er første del af tre, og at fortsættelserne slet ikke findes på dansk. Jeg kan naturligvis erhverve dem på engelsk, men “købe” er ikke et ord, der findes i mit vokabularium, når det gælder bøger, der fås gratis på biblioteket eller Ereolen. Desværre figurerer Barclay slet ikke på den internationale Ereol kaldet Libby. Skidt pyt. Jeg er nu gået i gang med Tess Gerritsen, der i den grad kan sit kram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *