3½ ud af 5 seriemordere
Jeg er ikke vild med Lemaitres fortællestil, der virker tung og altmodisch , ligesom han af uforklarlige grunde skifter mellem nutid og datid (bøger skrevet i nutid er en af mine absolutte yndlingsaversioner). Men plottet er glimrende: En seriemorder genskaber scener fra kendte kriminalromaner ned til mindste detalje som en slags kunstneriske reproduktioner. Grusomme mord fra American Psycho, Roseanna og Black Dahlia rekonstrueres på makaber vis med masser af blod og indvolde. Efterforskeren, politikommissær Camille Verhoeven, der i øvrigt er dværg, prøver ihærdigt at finde og stoppe galningen.
