SE UDDRAG AF VORES FLOTTE ANMELDELSER HER !!!

Gennemsnitlig anmeldelse: «««««

 

”..EN FORRYGENDE TOPTUNET THRILLER”

CARL BJERREDAHL: MED KURS MOD DØDEN. 465 Sider. Kr. 199,-
Det er en del år siden vi har hørt fra Carl Bjerredahl. Der i øvrigt debuterede som kriminalforfatter med Hvid Dronning i 1969 og fra samme år skrev han under pseudonymet Charles Valley en hel række Mike-Bøger. Jeg mener også at han skrev en med titlen Djævelens Ø og en anden med Krydstogt Mod Døden Men nok om det. For nu er det Med Kurs Mod Døden der er aktuel.
Læseren bliver ført mange steder hen. Fra kulden til varmen. Nærmere fra isbjergenes by nord for Grønlands polarcirkel til Kap Farvel ved helvedes hjørne - og videre til det forhadte fjeld på Færøerne – Og i slipstrømmen efter en dødsdømt flyvning tegner der sig et blodigt spor over verdens barskeste egne - et spor, der leder mod en hemmelig, som aldrig må komme for dagens lys.
For hvem var de fire mand om bord i det lille taxifly, der forsvandt over Grønlands ødemark under et arktisk uvejr? Hvorfor befandt flyet overhovedet der? Og hvad var meningen med den farlige og katastrofale flyvning?
Det bliver overladt til den danske strømer Thomas Hede at finde svarene. Sammen med en kvindelig retsmediciner sendes de til Isbjergenes By - Ilulissat i Grønland. Og her finder de hurtigt ud af, at der er nogle skumle personer, som for enhver pris vil finde flyet.
Dramaet i Grønlands isfjelde er kun begyndelsen til et iskoldt drama. Hvor intet er, som det ser ud med den fatale flyvning. Og snart må den danske politimand indse, at han har udfordret fanatiske kræfter.
Som der står ”Spænd sikkerhedsbæltet”, og vi tilføjer det er en forrygende toptunet thriller. Der accelerer der ud af. Kort sagt 100% spænding.
Finn Hansen - krimicirklen

PS. Og Du kan glæde Dig, for i 2013 kommer en ny ”Thomas Heide” thriller. Titlen er Jagten På Nefertiti.

 


… ET SKØNT DRAMA

Folk gloede, da jeg fandt bogen frem i SK973 mod Bangkok International Airport. Måske var det forsidebilledet af det brændende fly, eller den skæbnesvangre titel der gjorde udslaget. Men jeg blev underholdt. Med kurs mod Døden er et skønt drama opbygget som en klassisk amerikansk fortælling med klassiske anti-helte og flade bipersoner. Historien er spændende og giver et (fiktivt) indblik i, hvordan terrorbekæmpelse også er.
Thomas Heide er en dansk politimand, han er nyskilt og en dygtig kriminalbetjent i afdeling X. Her bruger han lige dele tid på politiarbejde, samt på at forsøge at knække koden vedrørende det modsatte køn. Derfor bliver han glad, da han bliver sendt på mission til Grønland, hvor et lille Baron Bech Privatfly er styrtet ned i ødemarken. Nord for polarcirklen venter også den smukke retsmediciner Susanne Klint. En kvinde, som han har et kompliceret forhold til. Missionen skal dog vise sig at være alt andet end enkel, og hemmelighederne er flere end svarene. Så snart må Heide finde alle tricks frem…en dejlig hygge bog til de lange efterårsaftner, især for flynørder og fans af skandinaviske krimier.

Kathrine Alexandrowiz i Bogblogger.dk


 
 

SUPER SPÆNDING HELE VEJEN…

Super spænding hele vejen igennem! Sådan skal en thriller skrives. Gennemtænkt plot som (desværre) meget vel kan ske i virkeligheden. Alt for hurtigt læst skønt den er på 460 sider. Kom med en ny thriller fra samme hånd, tak !

Thrillerfan

 

 

ÅNDELØS KRIMI !

Forfatterens store indsigt i både flyvning og de mere eksotiske egne af verden er et ekstra krydderi i en åndeløs krimi, en vaskeægte pageturner, der holder læseren i ånde fra den første side. Herligt, at bogen er en moppedreng på 465 sider. En realistisk dialog samt fornem personkarakteristik hæver denne nye thriller til international format og førsteklasses underholdning.

Finn Edvard i Lokalaviserne

 

 

FORMIDABEL THRILLER !


Formidabel thriller! Her er en forfatter, der forstår at fylde linjerne ud. Det afsæt og den baggrund, som international spænding og international kriminalitet foregår med; det har Carl Bjerredahl forstået, og det er det, der gør bogen så fremragende.
Man bliver opslugt af den. En fortærsket kliché. Denne bog kunne dog have været den første, man anvendte den til.
Mine damer og herrer: Vi går internationalt her:

Fra isbjergenes by nord for Grønlands polarcirkel til Kap Farvel ved helvedes hjørne - og videre til det forhadte fjeld på Færøerne - slipstrømmen efter en dødsdømt flyvning tegner et blodigt spor over verdens barske egne - et spor, der leder mod en hemmelig, som aldrig må afsløres! Hvem var de fire mand om bord i det lille taxifly, der forsvandt over Grønlands ødemark under et arktisk uvejr? Hvorfor var flyet overhovedet der? Og hvad var meningen med den farlige og katastrofale flyvning? Den danske politimand Thomas Heide skal finde svarene. Sammen med en kvindelig retsmediciner sendes de til Isbjergenes By - Ilulissat i Grønland. Og de finder hurtigt ud af, at der er andre, som vil finde flyet - koste hvad det vil! For Grønlands isfjelde er kun begyndelsen på et iskoldt drama. Intet er, som det ser ud med den fatale flyvning. Og snart må den danske politimand indse, at han har udfordret fanatiske kræfter. De mest uhyggelige mord er tilladt, når verdens farligste mennesker føler sig truede. Spænd sikkerhedsbæltet til en forrygende thriller fra Grønland, Færøerne, Danmark, Washington og Dubai - med kurs mod døden !

Alle kæmper for sig selv. De fleste kæmper med rette. Mange af disse mennesker i bogen har gjort det til en profession at udnytte andre menneskers rette levned og kynisk og brutalt. Derfor har bogen mere end spænding i sig. Den har også et hip til de lag i os alle, der ved nogle få omvæltninger og parring med særlige miljøer kan få henholdsvis det bedste og det værste frem i os.
Det kan vi lære mere om i bogen her - direkte som indirekte.

Vi lærer meget om Grønland, og i disse tider, hvor mangt og meget i krimier handler om eksotiske og varme steder på kloden, forekommer dette nærmest forløsende og meget flot udtænkt. Endvidere er lokaliteterne bare så meget på plads, om det så er i Fredericiagade, i Dubai eller på Københavns Politigård.

Bogsyn.dk

 

 

SPÆNDING FRA FØRSTE TIL SIDSTE SIDE

En dansk krimi, der er ren spænding fra første til sidste side? Det er ikke set længe. 460 barske sider, og du kan bare ikke slippe dem. Det har jeg ikke oplevet siden Dan Brown. Stærkt !
Vi kommer til Grønland, Færøerne, USA, Dubai og København. Og forfatteren er på hjemmebane overalt. Det er bare knald dygtigt !

PS




Tilbage til forside